Den rette massage på det rette tidspunkt gør underværker for din krop. Det kan være at optimere din træningsindsats eller reducere din restitutionstid. Massage øger også din blodgennemstrømning igennem muskulaturen. Musklerne bliver blødgjort og kan derfor restituere bedre, og de vil være mere fleksible, når du skal yde.

Massage kan også optimere dit immunforsvar og nedsætte stressniveauet i kroppen. Den er derfor for alle. Både trænede atleter, som skal yde maksimalt og have kort restitutionstid, og stillesiddende kontorfolk i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, som skal have løsnet deres skuldre og nakke for at få spændingshovedpiner væk.

Netop på grund af de mange fordele, er det vigtigt, at få den rette massage på det rigtige tidspunkt. Det sørger Frank Ahrensbøll for i PerformanceLab. Inden massagen vil vi altid tale med dig om, hvilken type er den rette for dig. Hvis du er i træningsforløb eller går til fysioterapi hos os, sørger vi også for at inkorporere din massage i dit forløb.

Sportsmassage (dybdegående)

Sportsmassagen er en form, som trænger godt ned i de forskellige muskellag og får dem blødgjort og fri for spændinger. Det sikrer, at du kan performe på det højeste niveau i din sportsgren.

Sportsmassage er særlig godt for atleter, som altid skal performe på deres yderste eller over lang tid til konkurrencer og i træning. Sportsmassage minimerer din restitutionstid markant, og du slipper for generende spændinger, som kan hæmme dig i at performe på maksimalt niveau.

Den går dybt ned i muskellagene og får dem til at slappe af ved at øge blodgennemstrømningen så affaldsstoffer kommer væk og iltning kommer til den gennemarbejdede muskel. På den måde kan dine muskler restituere maksimalt og være klar igen kort tid efter.

I den dyberegående massage gør man brug af de teknikker som trænger dybere ned i muskellagene. Det kan være triggerpunkter, akupressur, ledfrigørelse, fasciemanipulation og bindevævsfrigørelse. Det er med til at løsne op for de smertepunkter der måtte være og deres omkringliggende områder.

En behandling vil typisk starte med en grundig undersøgelse af det område, hvor smerterne er samt hvor de stammer fra. Dernæst vil vi gennemføre bindevævsfrigørelse, fasciemanipulation og dyberegående sportsmassage.

Sportsmassage sikrer, at muskulaturen og kroppen er gennemarbejdet og klar til at performe igen på højeste niveau.

Er du i et træningsforløb, før et stævne eller konkurrence så vil flere behandlinger med massage hjælpe dig godt på vej til at præstere helt på toppen af dit niveau.

Vi aftaler hvor ofte du skal have sportsmassagen ud fra dine mål. Den løbende massage hjælper bedst i forhold til din performance.

Afstressende massage

Afstressende massage er en form, hvor vi arbejder på at nedsætte stressniveauet i din krop. For at få godt udbytte af afstressende massage skal vi behandle dig med jævne mellemrum.

I afstressende massage gør vi brug af de mere blide teknikker som blid ledmanipulation, positional release. Vi arbejder også med fasciefrigørelse/bindevævsfrigørelse, oscillation og strygninger samt blidere fysiurgisk massage og udstrækning. Vi ønsker ikke at stresse muskulaturen mere end den i forvejen er. Derved opnår vi et lavere stressniveau generelt i både muskulatur og hele kroppen.

Pris for massage i PerformanceLab

Priserne for sportsmassage og den afslappende massage er den samme. Vi tilbyder rabatter ved at købe klippekort på 5 og 10 massager. Frank Ahrensbøll står for alle massager i PerformanceLab og kan hjælpe dig med evt. spørgsmål. Du kan også give en massage som gavekort/klippekort.

Du kan også få massage på abonnement, så du kommer af sted hver måned og kender prisen, der automatisk bliver betalt med kreditkort – ligesom Netflix.

Hvis du ønsker at tale med Frank, inden du booker en tid, kan du udfylde formularen herunder eller kontakte Frank direkte her.

[wpforms id=”1025″]