Er du træt af dine konstante smerter i kroppen? Uanset om det er nakkesmerter, en øm ryg, skulderen, den er gal med, eller andre dele af kroppen, der driller, så kan vores fysioterapeuter hjælpe dig videre. Vi arbejder ofte med aktiv fysioterapi, så du også selv kan gøre en forskel, når du ikke ligger på briksen. Vi bruger også laserterapi, når relevant.

Vi skal finde roden til smerten og derefter behandle den igennem et forløb. Vi tilbyder også online forløb og er let tilgængelige fra hele København. Er du sportsudøver, tilbyder vi også specifik fysioterapi ud fra din sportsgren.

Fysioterapi i København hos PerformanceLab

Ved en fysioterapeutisk behandling får du en grundig, strukturel undersøgelse. Derudover laver vi en analyse af dine bevægelser. Ud fra dette lægger vi en målrettet behandlingsplan med udgangspunkt i dine problemer, ressourcer og behov. Det sikrer, at du føler dig tryg i behandlingen, når du selv ved, hvad der er galt.

Din egen indsigt hjælper også i behandlingen, da du er opmærksom på roden i problemerne i hverdagen, og når du evt. træner.

Behandlingsforløbet vil altid være kombineret med aktiv fysioterapi. Derfor vil du også modtage et skræddersyet genoptræningsprogram for at reducere risikoen for, at problemet kommer igen. Vi bruger laserterapi, hvis det er relevant uden ekstra omkostninger for dig.

Vi vil undgå, at du er tilbage med samme skade seks måneder senere. I stedet vil vi arbejde for, at du efter forløbet er motiveret til at arbejde på at blive stærkere, mere lean eller hurtigere. Alt efter dit behov.

I videoen herunder kan du se et eksempel på, hvordan vores fysioterapeut Rasmus Thomhav arbejder på håndboldspilleren Mikkel Hansens knæ og læg. I PerformanceLab hjælper vi både atleter og helt almindelige danskere. Fordelen ved det er, at alle har adgang til udstyret og ekspertisen, der normalt kun er tilgængelig for atleter.

Pris for fysioterapeutisk behandling i PerformanceLab

Første gang tager undersøgelsen en time og koster 799,- kr. Efterfølgende konsultationer på en halv time koster 399,- kr. Normalt vil vi lave et forløb for dig på en fast pris baseret på behov for træning, programlægning, om du vil have massage inkluderet, selvfølgelig skadens omfang mv.

Vi har aftaler med stort set alle private sundhedsforsikringer. De vil betale den andel, du eller din arbejdsplads har aftalt. De fleste private sundhedsforsikringer kræver en henvisning fra din læge. Derefter tager du fat i sundhedsforsikringen, der sender dig et brev (E-boks), hvor dækningen garanteres. Det brev bedes du tage med til os.

Fysioterapi udføres af vores dygtige fysioterapeuter Rasmus Thomhav, Cecilie Harboe, Christian Moulton og Jacob Baagøe.

Vores uddannede fysioterapeuter deltager løbende på efteruddannelser. Det kan fx være inden for manuel terapi eller Dip MPT. Derfor er vores behandlingsmetoder altid baseret på den nyeste faglige viden.


Hvis du vil tale med en af vores fysioterapeuter over telefonen først, kan du udfylde formularen herunder eller ringe på 71 96 97 99. Så taler vi om din situation. Vi glæder os til at tale med dig!

[wpforms id=”195″]

Find PerformanceLab fra København

Du kan parkere lige ved siden af PerformanceLab. Husk blot at registrere dig, når du kommer ind, så er parkeringen gratis. Det er nemt at cykle til PerformanceLab med cykelparkering lige ved døren. Bus nummer 37 holder lige ved døren. Og ellers kan du gå fra Legravsparken Metro station til PerformanceLab på et kvarters tid.