Der stilles store krav til fodboldspillere i dag og måske nok endnu mere, end der gjorde for bare 10 år siden. Spillet har et højere tempo. Ydre faktorer som fx sociale medier, venner og familie samt de krav der stilles på og uden for banen lægger også et markant større pres på spilleren i dag. Der bliver derfor af gode grunde forsket meget i fodboldspilleres performance, da det er spillernes fysiske spidskompetencer, der ofte afgør fodboldkampene. Det kan være alt fra hop, sprint, spark til spilopfattelse.

Udviklingen af fodbolds fysiske krav gennem årene

Udviklingen i spillets tempo og fysiske krav er gået rasende hurtigt. I et longitudinelt studie, der sammenligner fysiske forskelle i den engelske Premier League i sæsonerne 06/07 & 12/13 ses det, at den totale distance der blev tilbagelagt var uden markant forskel(1). Dog ses:

  • At højintensitetsløbene steg med 30%
  • Der er 80% flere sprinter
  • Over 50% flere aktioner
  • 12% flere pasninger

Alt dette siger noget om, hvor hurtig udviklingen har været. Spillet er kun blevet hurtigere og fysisk hårdere de sidste syv år, hvis du spørger mig.

I et andet studie ses det, at der bliver lavet op mod 1.400 aktioner pr. spiller i løbet af en kamp, dvs. at der laves en aktion hver 3-4 sekund. Disse aktioner inkluderer hovedstød, pasninger, retningsskift, spark, accelerationer og decelerationer.

Kan vi simulere det til træning? Det korte svar er nej, men vi kan gøre det så specifikt som overhovedet muligt. Hvis du fx skal sprinte meget, skal du i din træning eksponeres for sprint og ikke kun langsomt ligeud løb og tung langsom styrketræning. Det skal trænere forholde sig til.

Træning af fodboldspillere

Skal fodboldspillere så træne ens? Overhovedet ikke, for der stilles forskellige fysiske krav alt efter, hvilken position og hvilket system man spiller. Lad os sammenligne en central midtbanespiller med offensiv kantspiller. Nedenstående tal viser tydeligt, hvor store forskelle der er på de to positioner.

Total distancemeter sprintHøj intensitetsløbHøjintens distance
CM10.5377237475
W9.83831044872
Alle tal er i meter.

Den centrale midtbanespiller har højere total løbedistance, mens kanten har flere højintensitetsløb over meget længere distance. Hvis vi sammenlignede de andre positioner, ville vi få meget af det samme billede med forskellige variabler, der er kendetegnet for deres position.

PerformanceLabs tilgang til fodboldspilleren

Vores tilgang til udøveren er derfor individuel og tager udgangspunkt i, hvad du ønsker at forbedre, og hvad vi ser i vores analyse og undersøgelse. Undersøgelsen og de tests, der udføres vil være relevante ift. din fodbold. Det kunne bl.a. være T-test, der er relevant ift. retningsskift, sprint over de distancer som vi ser at udøveren bliver eksponeret for i løbet af kampene – typisk 5,10, 20 og 30 meters sprint samt hop test, styrke og mobilitetstest.

Hos PerformanceLab udfører vi også VO2 submaks og maks tests. Testen måler din krops iltoptagelsesevne og fortæller om din løbeøkonomi i forskellige løbezoner. Du kan læse mere om det i min kollega Kaspers indlæg her: PerformanceLab iltoptagelsestest

Derudover er vores progression og træningsplanlægning individuel. Der er stor forskel på en 15-årig og en 21-årig, der begge ønsker at forbedre nogle af de fodboldsspecifikke parametre. Her vil det være vigtigt ikke at overloade kroppen, så vi ikke løber ind i overbelastningsskader.

Det har min kollega Jacob skrevet en artikel om her:
Nej tak til skader efter træningspause – brug akut: kronisk workload ratio

Det gælder altså om at træne så specifikt som muligt samt gøre det kontrolleret og gradvist. Vi vil aldrig kunne simulere de samme stimuli i træning, men vi kan komme så tæt på som overhovedet muligt, så vi undgår skader når vi starter op igen efter en lang pause.

Skadeseksempel af fodboldspillere fra Bundesligaen

Da Bundesligaen startede op igen i 2020, steg skadesfrekvensen fra 0.27 til 0.88 pr. kamp. Her vil der være mange kloge hoveder, der vil påstå, at det sagtens kunne have været undgået. Jeg tror ikke på, at vi ville kunne undgå en stigning. Om stigningen så havde behøvet at være så stor, er en anden ting. Spillerne blev ikke udfordret og konfronteret på samme måde, som de gjorde før Corona, og derfor ville man ikke kunne undgå at se en stigning.

Ud fra hvad man kunne se på fælles træninger og Instagram opslag, kunne visse spillere nok have grebet træningen anderledes an og have gjort den mere specifik. Så store stigninger i skadesfrekvens skal vi helst undgå og derfor er det vigtigt at tage sin off-season og pre-season seriøst for at minimere risikoen for at løbe ind i skader.

De ovennævnte tal er for herre fodboldspillere. Jeg vil, i et senere blogindlæg, komme ind på forskellene mellem mænd og kvinder, hvordan vores approach er til den kvindelige spiller, og hvad man skal tage højde for.

Tag gerne kontakt til Christian hos PerformanceLab, hvis du er skadet eller ønsker at optimere din performance.

Referencer

  • Chris Barnes et al. The Evolution of Physical and Technical Performance Parameters in the English Premier League
  •    Franco Impelizzeri. Aus Spielanalysen abgeleitetes (physiologisches) Anforderungsprofil im Fußbal

Kategorier: Performance

Call Now ButtonRing nu