Den næste generation af håndboldspillere kan ikke træne som normalt i corona-tiden. Man udvikler ikke sin styrke, kondition eller teknik, når man ikke træner. Derfor tilbyder Mikkel Hansen i samarbejde med PerformanceLab et gratis online program til alle ungdomspillere baseret på Mikkels erfaringer og PerformanceLabs ekspertise.

Vi arbejder med styrke og cardio. Derudover arbejder vi med det sportstekniske. Hele programmet er lavet til unge under 16 år. Vi har integreret særlige hensyn til fysikken i unges kroppe, fordi de stadig er i vækst. Vi har minimeret brugen af udstyr, så du kan lave programmet uden adgang til træningsfaciliteter.

Vi ved, hvor meget ungdomspillerne savner at træne, spille kamp og det sociale samvær. Så man kan træne sammen i fx haven. Men husk at holde afstand efter myndighedernes anvisninger. Træner man sammen med andre, er det smartest at træne sammen med de samme personer og ikke skifte konstant.

Din underviser: Kasper Rabjerg

Kasper Rabjerg er testleder i PerformanceLab og fysisk træner hos PerformanceLab. Kasper har trænet mange sportsudøvere, både professionelle og amatører. Kasper har lavet programmet i samarbejde med Jacob Baagøe, der er fysisk træner for U19 herrelandsholdet i håndbold, og Rasmus Thomhav, der er Mikkel Hansens personlige træner. Du kan læse mere om Kasper her.

Programmet er et videokursus med inspiration på mail. Selve programmet får du som en pdf. I videoerne ser du Mikkel udføre øvelserne, mens Kasper forklarer dem. Du kan altid vende tilbage til videoerne og kan altid downloade programmerne igen.

Mikkel Hansens program til Ungdom-programmet er til dig, der

  • Spiller håndbold i en klub
  • Er under 16 år
  • Vil inspireres i corona-tiden, hvor vi ikke kan træne normalt
  • Har brug inspiration til dit træningsprogram

Mikkel Hansens program til Ungdom er tilpasset unge håndboldspillere

Programmet består af en uges træning, der kan gentages så mange gange du lyster. Der er lagt resitutionsdage ind, som er meget vigtigt at holde sig til. I programmet får du:

  • Velkomst og introduktion til programmet, inkl overblik over nødvendigt udstyr
  • Selve programmet og læsevejledning til programmet
  • 6 dages program:
    • Dag 1: Styrketræning
    • Dag 2: Restitution
    • Dag 3: Løb, herunder intervalløb, hop og kast
    • Dag 4: Restitution
    • Dag 5: løb, styrketræning og kast
    • Dag 6: Restitution
  • Email flow med inspiration og flere muligheder for at udfordre dig på andre måder
  • En hilsen fra Mikkel Hansen

Hvilke redskaber har du brug for, når du træner som Mikkel Hansen?

  • Tennisbold eller håndbold
  • Adgang til et stabilt bord, fx et havebord
  • Adgang til en almindelig spisebordsstol eller et trappetrin
  • Evt. en måtte
  • Plads til løb mv. Evt. i din have

Sådan får du adgang til Mikkel Hansens program til Ungdom

Det koster ikke noget at få adgang til programmet. For at få adgang, skal din klub lave en aftale med PerformanceLab. Det koster heller ikke klubben noget. Det gør klubben ved at udfylde nedenstående formular. Du kan sende denne artikel til din træner.

Når vi har lavet aftalen, får klubben et link og en kode, som de kan sende ud til alle U16 ungdomspillere. Spillerne kan så tilmelde sig gratis og få adgang til videoer, programmet og få tilsendt mails. Fordi det er ungdomsspillere vi har med at gøre, ønsker vi at klubberne er med inde over. Så kan klubberne sikre, at de rigtige får adgang.

Hvis du ikke er ungdomsspiller eller ikke spiller håndbold, men gerne vil træne som Mikkel Hansen, har vi udviklet et avanceret styrke, cardio og teknisk online program, som du kan købe direkte her.

Formularen er kun for klubbers trænere og kontaktpersoner.

[wpforms id=”1301″ title=”false” description=”false”]

God fornøjelse med programmet!


Andre programmer fra PerformanceLab

Kategorier: Online