I denne artikel kigger vi på, hvad et springerknæ er og hvem der er i farezonen for at få det. Springerknæ rammer oftest den aktive idrætsudøver, men kan også ramme hr. og fru. Danmark, der pludselig intensiverer en given aktivitet. Det behøver altså ikke være forårsaget af spring – som diagnosen ellers hentyder til. Årsagen til et springerknæ kan kort sagt opsummeres som belastninger, der overstiger den kapacitet, som senen er i stand til at tolerere. Dermed kan du få smerter omkring knæskalssenen.

Idrætsudøvere oplever ofte springerknæ i følgende situationer:

  • Travle perioder med mange kampe og høj træningsbelastning
  • Ved for hurtig opstart efter pause
  • Ændring af underlag (kunstgræs til græs)
  • For mange hop og landinger som knæet ikke kan tolerere
  • Manglende restitution eller efter knæskade hvor man bruger en undgåelsesstrategi for ikke at belaste knæet.

Oftest ser vi overbelastning som primær årsag. Heldigvis er det typisk ikke noget i knæet, der decideret er gået i stykker strukturelt.

Anatomien ved et springerknæ

På forsiden af knæet sidder den store quadriceps muskel også kaldt knæfirestrækkeren – fordi der er fire muskler. En af musklerne fungerer også som hoftebøjer, men ellers er deres primære funktion at strække knæet. Henover knæet går senen kaldet patellasenen, der har et hæfte lige under knæskallen på et prominent knoglefremspring kaldet tuberositas tibia. Der er oftest mellem tuberositas tibia og spidsen af knæskallen, du vil opleve smerter. Hvis du trykker let på senen, så vil du i mange tilfælde være øm og opleve ubehag.

Smerter patienter med springerknæ kan opleve

Smerter bliver ofte misforstået og derfor er smerteuddannelse en vigtig brik i den samlede behandling. Hvis man som patient har en forståelse for smerte er det sværere at frygte den og patienten kan dermed agere, hvis der pludselig opstår ændring i ens smerteintensitet. Smerte er ikke lig med skade. Derfor spiller andre faktorer også ind.

Smerte defineres af professor Lorimer Moseley som: ”Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop”. Det er altså en naturlig beskyttelse, der kræver handling, men ikke lig med at der er en skade. Det er summen af mange faktorer.

Den bio-psyko-sociale model er brugbar til at forklare. Se billedet herunder. Faktorerne påvirker os alle individuelt. Det afgøres af, hvad der fylder mest for individet. Et eksempel er søvn hvor anbefalingerne lyder på 7-9 timers søvn.

“Du kommer ind som et helt menneske og ikke som en kropsdel”

Hvis du som klient hos PerformanceLab i gennemsnit får fem timers søvn, vil det helt sikkert være et område, vi kigger på med det samme. Det kan være en bidragsyder til at smerterne er vedblivende. Det kan også være, at man er bange for at lave aktiviteter, som man dyrkede før smerterne og dermed holder sig fra at lave dem. Her vil adfærden og måden vi griber smerterne an på være en stor faktor. Andre faktorer kan være stress, fysisk aktivitet, familiesituation, angst og depression. Mange af tingene der falder uden for den anatomiske og biomekaniske kasse.

Den biopsykosociale model

Som mennesker vil vi gerne have en forklaring på hvad der er galt, men det er ikke altid så nemt at komme med et endegyldigt svar. Som behandlere – fysioterapeuter, osteopater, kiropraktorer mv – skal vi undgå at give én forklaring, der er den eneste grund til smerten. Altså vi skal undgå at fortælle klienter, at noget i kroppen er skævt, trækker den forkerte retning, ikke er i alignment etc. De samme skævheder kan vi se hos andre klienter, der ikke har smerter. Derfor skal vi se på hele billedet og det bakkes op af en veldokumenteret litteratur på området.

Smerter er som sagt komplekse, så det er vigtigt at havde det med i sine overvejelser hvis smerterne vedbliver. Som jeg altid siger til mine klienter, der er lidt undrende over mine spørgsmål: ”Du kommer ind som et helt mennesker og ikke som en kropsdel”.

Diagnose/behandling

Nu ved vi, at det ikke altid “blot” er noget galt med vævet, når vi har smerter. Vi skal se på flere aspekter. Heldigvis er der genoptræningsregimer der alligevel peger os i retningen af, hvor vi skal tage fat, og hvad der biomekanisk kan arbejdes med, for at komme dine smerter til livs.

Hos PerformanceLab starter vi med en screening, som bl.a. indeholder bevægelse, styrke, smidighed, hop/landinger samt bevægelsesstrategi. Inden screeningen har vi drøftet de psykosociale faktorer og klarlagt din belastning i træning, kamp og daglige aktiviteter. Det vil være det samlede billede, der afgør, hvordan vi griber behandlingen an.

Biomekanisk vil vi kigge individuelt på samspillet mellem fod, knæ og hofte. Et klassisk eksempel er manglende knævandring i det afficeret knæ. Klienter tyr ofte bevidst eller ubevidst til en undgåelsesstrategi eller begrænsning mobilitet i enten ankel, knæ eller hofte. Det gammeldags råd om at knæet ikke må gå ud over tæerne er vi nødt til at gemme væk – i hvert fald så længe vi ikke ved, hvad diagnosen er. Typisk ønsker vi at øge kapaciteten og tolerancen i senen.

Belastning af knæet – et eksempel

På billedet ses trappegang hvor knæet kommer langt udover tæerne. Hvad vi ser i praksis er, at man ikke vil belaste knæet i f.eks. trappegang eller andre bevægelser og dermed tager loadet af knæet. Det kan være en fin indledende strategi, men ikke særlig hensigtsmæssig på den lange bane.

Litteraturen siger, at tung styrketræning med fokus på knæfirstrækkeren kan være en fornuftig strategi, da sener responderer godt på den type træning(1). Derudover skal vi have fokus på styrken i hoften Flere studier peger mod, at det kan være hensigtsmæssigt at vente 48-72 timer med at belaste senestrukturerne igen(2).

Trappegang hvor knæet kommer udover tæerne
Foto: Christian Moulton Rasmussen

Samspillet mellem forlår og baglår kan ligeledes spille ind. Vi tester derfor styrken i den omkringliggende muskulatur med testmateriale, som er valideret. Dermed har vi objektive data, som vi kan evaluere på senere i forløbet. Derudover ser vi også på træningsbelastning, da sene problematikker ofte er forbundet med en øgning i en given trænings- eller aktivitetsmængde. I stedet for helt at undgå bevægelse, så vil vi for alt i verden holde dig i gang, hvis du selvfølgelig kan og har lyst. Desværre ser vi ofte, at folk helt stopper, fordi de er bange for at forværre. Det er i vores øjne uhensigtsmæssigt, da man dermed ikke lærer at agere ud fra ens symptomer. Husk smerte er ikke lig med skade.

Hos PerformanceLab har vi bred erfaring inden for netop behandling af springerknæ, så tøv ikke med at kigge forbi klinikken, så finder vi sammen en vej ud af dine smerter. Læs om vores behandlere her.

Kilder:

  1. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/pri.1721
  2. https://www.nature.com/articles/nrrheum.2010.43
Call Now ButtonRing nu