Hvad er løberknæ også kendt som iliotibial band syndrom (IT)
Løberknæ er karakteriseret ved en irritation på ydersiden af knæet. Det er som en fornemmelse af, at noget knitrer på ydersiden, når du gnider eller trykker på det område. Området kan være varmt, rødligt og inflammeret, og det er ubehageligt ved berøring. Oftest vil man mærke dette i opstarten af en aktivitet, eller når intensiteten øges. Trappegang både op og ned, løb ned ad bakke og forøgelse af løbeintensitet eller cykling, kan være bevægelser som provokerer og skaber ubehag.
Tidligere havde man en idé om, at det var fordi bækkenet stod skævt, underbenet var roteret eller fordi noget andet ikke var aligned. Dette er hverken noget litteraturen og videnskaben understøtter. Det er muligt at mindske symptomer ved manuelle teknikker og tape. Dog vil man aldrig komme symptomerne til livs uden struktureret genoptræning og ændring i sin træningsdossering.
Hvis intensiteten, volumen eller frekvensen har været for høj, kigges der både på de akutte men, men også det kroniske load.
Anatomi bag et løberknæ
IT er et hårdt bånd, der udspringer fra musklen, tensor fascie latae (TFL) og Gluteus Maximus (store baldemuskel), som løber fra hoftekanten og hæfter nedenfor knæet på ydersiden af underbenet. IT har som hovedfunktionener at indadrotere hoften, føre benet udad, strække knæet og bøje hoften. Det er vigtigt at have musklens funktion i baghovedet, for det er her en del af behandlingen gemmer sig – men mere om dette senere.
Smerter som patienter med løberknæ kan opleve
Smerter bliver ofte misforstået og smerteuddannelse er derfor en vigtig brik i den samlede behandling. Hvis du som patient har en forståelse for din smerte, er det sværere at frygte den og du kan dermed ragere, hvis der pludselig opstår ændring i smerteintensiteten. Smerte er ikke lig med skade, derfor spiller andre vigtige faktorer også ind.
Smerte defineres af professor Lorimer Moseley som: ”Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop”. Det er altså en naturlig beskyttelse, der kræver handling, men ikke lig med at der er en skade. En skade er summen af flere forskellige faktorer.
Den bio-psyko-sociale model
Den bio-psyko-sociale model er brugbar, til at forklare din skade. De mange faktorerne påvirker os alle individuelt og det afgøres af, hvad der fylder mest for dig. Et eksempel er søvn, hvor anbefalingerne lyder på 7-9 timers søvn om natten. Hvis du i gennemsnit får fem timers søvn, vil det helt sikkert være et område, man kigger nærmere på med det samme. Den manglende søvn kan nemlig være en bidragsyder til, at smerterne er vedblivende.
Det kan også være, at du er bange for at lave aktiviteter, som du dyrkede før smerterne og dermed holder dig fra at lave dem. Man vil helt klart kigge nærmere på din adfærd, som påvirker måden man griber smerterne an på. Andre faktorer kan være væsentlige at tage hånd om er stress, fysisk aktivitet, familiesituation, angst og depression. Mange af faktorerne falder uden for den anatomiske og biomekaniske kasse.
“Du kommer ind som et helt menneske og ikke som en kropsdel”
Som mennesker vil vi gerne have en forklaring på hvad der er galt, men det er ikke altid lige sådan at komme med et endegyldigt svar. Som behandlere, fysioterapeuter, osteopater, kiropraktorer mv., skal man undgå at give én forklaring, der er den eneste grund til smerten. Altså man skal undgå at fortælle klienter, at noget i kroppen er skævt, trækker i den forkerte retning, ikke er i alignment eller noget helt fjerde. De samme skævheder kan man nemlig se hos andre klienter, der ikke har smerter. Man skal derfor se på skaden i det store billede og som en heldhed.
Smerter er som sagt komplekse, så det er vigtigt at havde det med i sine overvejelser hvis smerterne vedbliver. Som jeg altid siger til mine klienter, der er lidt undrende over mine spørgsmål: ”Du kommer ind som et helt mennesker og ikke som en kropsdel”.
Diagnose af løberknæ
Diagnosen af et springerknæ stilles ud fra kliniske tests og en grundig indledende samtale. Her får man et overblik over din træningsdossering, biomekanik samt andre psykosociale faktorer, der spiller ind i det samlede behandlingsbillede. Det er ikke altid jeg smider folk på løbebåndet, men hvis jeg gør, kigger jeg bl.a. på:
- Skridtlængde
- Skridt pr. minut
- Muskulaturen og styring omkring Hoften
Disse faktorer indikerer hvor man skal starte i behandlingen.
Hvis du kigger på nedenstående video af Haile Gabrselassie, så over-pronerer, adducerer og indadroterer han i hoften. Ting som tidligere har fået skyld for løberknæ. Skal, eller kan alle løbe som ham? – Nej, men her får man et billede af en professional løber på allerhøjeste niveau, der ikke løber som der står i lærebøgerne.
Behandling af løberknæ
Nu ved vi, at det ikke altid “blot” er noget galt med vævet, når vi oplever smerter. Man skal se på flere aspekter. Heldigvis er der genoptræningsregimer, der alligevel peger os i retningen af, hvor man skal tage fat og hvad der biomekanisk kan arbejdes med for at komme dine smerter til livs.
Typisk starter man med en screening, hvor man bl.a. gennemgår din bevægelse, styrke, smidighed, hop/landinger samt bevægelsesstrategi. Inden screeningen drøfter man de psykosociale faktorer og klarlagt din belastning i træning, kamp og daglige aktiviteter. Det vil være det samlede billede, der afgør, hvordan man griber din behandlingen an.
Som tidligere nævnt kan der være udfordringer, når man løber ned ad bakke. Det kan være en strategi helt at undlade det i starten, hvis det forværrer dine symptomer. Man skal kigge på samspillet mellem hofte og knæ i vores øvelsesvalg. Split squat vil være oplagt at progrediere, da man får arbejdet med både den forlængede og forkortede udgave af musklens fibre.
Herigennem har man muligheden for at kunne øge load gradvist. Derudover ved man også fra litteraturen, at man skal have fat i muskulaturerne omkring balden – igen, vil der være stadier og progressioner i øvelsesvalg. Som ved andre skader, vil det overordnet fokus være at øge kapaciteten og tolerancen gradvist igennem et strategisk øvelsesvalg. Det vil dog være nyttesløst, hvis man ikke har aktiviteten der udløser dine smerter med i det samlede billede. Her vil frekvens, intensitet og volumen være nøglebegreber, man skal kigge på. Du må derfor gerne have dine data med til første konsultation, hvis du har dem. Derigennem kan man nemlig få lagt en samlede strategi for dit forløb.
Find den rette behandler
Sørg for at finde en handler du stoler på og som har ekspertisen. Det er desværre ikke nemt at få overblikket. Sundhed.dk har et overblik over fysioterapeuter og andre behandlere. Men det kan anbefales, at du spørger i dit netværk. Andres anbefaling til en god fysioterapeut og træner – fx fra din sportstræner eller medspillere, kan være ligeså godt.
