I denne artikel gennemgår vi det vigtigste, du skal vide om ACL-skader – også kendt som en korsbåndsskade. Vi bruger begge termer. Vi kigger på anatomien, data om antal skader, hvordan en korsbåndsskade opstår og hvordan man kan minimere risici. Er du interesseret i ACL-operationer og især genoptræning kan du se frem til en artikel om det snarest.
ACL-anatomi: Det forreste korsbånd
Det forreste korsbånd er et intraartikulært ligament – på lægmandssprog: Et ledbånd, der ligger inde i knæet. ACL hæfter på siden af lårbensknoglen og går tværs over og hæfter igen på underbensknoglen på indersiden. Det forreste korsbånd krydser med det bagerste korsbånd og – derfra navnet korsbånd. Det har en længde på mellem 22-41 mm, med en gennemsnitslængde på 32 mm og bredde på mellem 7-12 mm. ACL’s primære opgave er at forhindre, at underbenet glider fremad og modstår indadrotation i knæet. Altså det forreste korsbånd stopper dit knæ fra at rotere indad. Når der sker overrivninger i ACL, vil det gøre knæet ustabilt, og du vil kunne lave en fremadglidning af underbenet (det ønsker vi som udgangspunkt ikke).
Når vi har det basale på plads med anatomien, går vi til nogle fakta inden for udfordringerne med at have en korsbåndsskade.
ACL-epidemiologi: Fakta om det forreste korsbånd
I årene 2005-2015 blev der registreret 21.820 ACL-rekonstruktioner i Danmark. Incidensen (det reelle antal) er højere, da tallene er baseret på ortopædiske opgørelser og inkluderer ikke konservativt behandlede klienter (altså folk med skader der ikke blev opereret). ACL-rupturer (bristning eller overrivning) rammer primært den yngre del af befolkningen, og kvinder rammes hyppigere end mænd.
Hvorfor kvinder oftere beskadiger deres forreste korsbånd vides ikke, men forskning peger mod hormonelle faktorer samt anatomiske forskelle. Derimod deltager mænd oftere i højintens kontaktsport end kvinder, hvilket giver et større antal skader hos mænd.
Med de fakta på plads går vi videre til, hvordan en skade i det forreste korsbånd kan opstå. Det er ikke nogen hemmelighed, at ACL-skader ofte optræder i fodbold, håndbold, basketball og anden kontaktsport.
Hvordan opstår en korsbåndsskade
En skade på det forreste korsbånd sker typisk ved indadrotation i knæet samt ved fremad translation af underbenet. Det betyder, at dit knæ roterer mere indad eller fremad end korsbåndet kan klare. Dermed får du en brist eller overrivning – også kaldet en ruptur.
80% af rupturerne opstår i ikke-kontakt situationer, altså ved hop, landinger eller retningsskift. Hvis skaden sker i en situation med kontakt til andre, vil det oftest være ved spark på ydersiden af knæet eller ved overstræk af knæet, hvor foden forbliver i underlaget. De fleste rupturer sker, når dit underben er foran din overkrop.
Mekanisk betyder det, at vores baglår er i en forkortet længde og dermed i mindre grad er i stand til at hjælpe ACL med at holde underbenet tilbage. Bare det at vide, hvad der kan ske, kan være med til at minimere risikoen for skaden. Så hav det in mente, når du udvælger øvelser i et genoptræningsforløb eller i sin skadesforebyggende træning.
Kan ACL-skader undgås?
Det korte svar er: Nej, skader i forreste korsbånd kan ikke undgås. Der findes ingen screeninger, der kan forudsige fremtidige skader. Den største indikator for en skade er, at du har haft den før.
Kan vi gøre noget for at mindske risici for skade i det forreste korsbånd?
Heldigvis ja, for man kan teste mange forskellige aspekter, der spiller ind og give dig en indikation for skadesrisikoen. Faktorer, vi kan teste for, der spiller ind ved korsbåndsskader:
- Sideforskelle mellem benene
- Forskel mellem for- og baglår
- Sideforskelle i landinger
- Neuromuskulær kontrol fra fod til bækken
- En fysisk træners/fysioterapeuts subjektive vurdering ud fra landinger ved hop
Disse tests kan give dig indikationer om, hvor stor risikoen er. Dernæst kan du minimere risici ved at inkorporere programmer i din træning, der fokuserer på skadesforebyggelse i korsbåndet.
Nogle taler om, at udmattelse kan spille ind. Det kan vi med forskning hverken be- eller afkræfte. Et nyligt studie af Della villa et al fra Serie og Serie B viste, at en ACL-ruptur var hyppigere i den første del af sæsonen og den sidste. Måske grundet tørre og senere hen våde baner. Derudover ses flere skader i første halvleg og dermed synes udmattelse ikke en primær faktor. Der ses dog flest skader i den første fjerdedel af kampen. Man kunne lave en hypotese om, at spillernes parathed til intensiteten i starten af kampen ikke er god nok, når kampen fløjtes i gang.
Står du i en situation, hvor du har en ACL-ruptur, skal den behandles. Det gennemgår vi i en kommende artikel.
Som sagt kan skader ikke undgås, men risici kan minimeres. Vi opfordrer til, at du løbende lader dig teste for at minimere risikoen for korsbåndsskader. Det kunne være ved sommer- eller vinteropstart, hvor du får lavet en screening for at se, om der er noget der skal adresseres eller arbejdes på i din træning.
Denne artikel er skrevet af fysioterapeut Christian Moulton Rasmussen. Du kan booke tid direkte hos Christian via knappen herunder eller klik på linket for hans kontaktinformationer.
